Emilie Demant Hatt – En vildfugl i dansk kunst

En fortælleforestilling af og med Dorte Futtrup.


Jeg ved godt, at jeg maler som et mandfolk –
Sådan udtrykte den ekspressionistiske maler Emilie Demant Hatt (1873 – 1958) sig om egen malerkunst.
Gennem sansemættet mundtlig fortællekunst portrætteres denne særegne kunstner levende og nutidigt.

Emilie blev født på Salling og uddannet ved Kunstakademiets Kunstskole for Kvinder i København.
I 1903 udstillede hun første gang på Charlottenborg.
Hun var ungdomskæreste med Carl Nielsen, som komponerede flere musikstykker til hende.

Emilie lærte sig samisk, bosatte sig i en periode i Lapland og levede som nomade.
Her blev hun fødselshjælper for samernes første forfatter Johan Turi – og økonomisk bistået af malmkongen Hjalmar Lundbohm.

Selv forevigede hun samernes levevis i ord, tegning og maleri.
Kort før sin død blev hun slået til Ridder af Den svenske Vasaorden.
I 1940 modtog hun Artur Hazeliusmedaljen for sin banebrydende indsats for samerne.

Med ægtemanden, kulturgeografen Gudmund Hatt, rejste hun verden tynd – altid med sin skitseblok ved hånden.
Hans sympati for samarbejdspolitikken under Besættelsen kom til at koste ægteparret dyrt.

Efter Emilies sidste udstilling på Charlottenborg i 1949 advarede en anmelder mod at glemme hende.
En vildfugl flakser over dansk kunst, skrev han.

Emilie Demant Hatts værker findes fortrinsvis på Skive Kunstmuseum og Nordiska Museet i Stockholm.

Om fortællingen

Fortælleforestillingen er opført:

Ljungby Berättarfestival 2018, Skive Kunstmuseum, Politikens Hus (PolitikenPlus-arrangement), Institut for Antropologi/Københavns Universitet, Klostret i Mariager, Jægersborg Kirke, Haslev Bibliotek, Kulturarkaden i Nykøbing F., Vordingborg Bibliotek, Møltrup Optagelseshjem, Løgumkloster Refugium, Foreningen Norden/Fredensborg.
Forpremiére på Emmaus Galleri og Kursuscenter, juli 2011.

  • Omtale i Politiken. Se HER
  • Nordiska Museet i Stockholm: Udvalg af EDH’s malerier fra Lapland. Se HER

Praktisk

  • Kærlighed
  • Musik  og billedkunst
  • Sápmi/samer
  • Besættelsestiden

Hvad gør jeg ved en stor kvindeskikkelse?

Jeg indlever mig i mennesket bag personligheden. Ved en kombination af fakta og fiktion fortæller jeg et menneske frem på godt og ondt - skildrer en kunstner med store talenter, men også med skyggesider. Det sker med samtidens synsvinkel, men også med kant til den tid, som mine lyttere lever i.

Dorte Futtrup besøgte 22. januar 2013 museet på Havnevej 14 i Skive med fortælleforestillingen ”Emilie Demant Hatt – en vildfugl i dansk kunst”. Der var tale om en premiere på en fascinerende fortælling om maleren Emilie Demant Hatt, der var født på Salling-egnen og hvis værker er righoldigt repræsenteret i museets samling. Gennem den timelange forestilling blev Emilie Demant Hatt levende for alle i salen. Dorte Futtrup har en forunderlig evne til at gribe publikum med sine fortællinger, der blander grundig research og facts med et intens drama, så episoderne i Emilie Demant Hatts liv kom til at stå krystalklart for publikum. Samtidig har Dorte Futtrup modet til at berøre sider af livet, der rammer dybt. Hun formidler ikke et glansbillede af Emilie Demant Hatt, men skaber på scenen en helstøbt figur med glæder og sorger. Publikum kvitterede med et langt og varmt bifald. Det er en begivenhed, som vil blive husket længe.