Frida Kahlo: Viva la Vida! – længe leve livet

En fortælleforestilling af og med Dorte Futtrup.

Maleren Frida Kahlo (1907-54) er en myte, en kultskikkelse, en politisk heltinde. En lidenskabelig kunstner, der formidler  livssmerte og livsglæde via et markant malesprog. Hendes selvportrætter er blevet kraftfulde ikoner i moderne kunst.

Frida Kahlos baggrund var en blanding af flere kulturer: Faderen var ungarsk jøde, og moderen var af indiansk afstamning og stærkt troende katolik.

Hun levede i et stormfuldt ægteskab med den berømte mexikanske murmaler Diego Rivera.
Parret havde omgang med mange kendte personer – bl.a. Trotskij, André Breton, Picasso, Marcel Duchamp, Max Ernst og Nelson Rockefeller.

Frida Kahlos historie er dramatisk og eksotisk.

Gennem en intens og fængslende fortælling møder vi Fridas kunstneriske drivkraft, kærligheden til Diego Rivera og familien.
Samtidig rummer fortællingen tidens politiske historie.

Det er levende mundtlig fortællekunst!

Fortællingen er udsendt som podcast i 2020.

Video

Premieren

Premiéren på “Viva la Vida” fandt sted den 26. april 2005 i Vartov i København i samarbejde med PolitikenPlus.

Senere er fortælleforestillingen opført på adskillige højskoler, biblioteker, foredragsforeninger, sognemøder over hele Danmark. Desuden på gallerier, teatre, Amtssygehuset i Glostrup, Kastrupgårdsamlingen, Skråen i Aalborg, Nordens Hus på Færøerne, Den danske Kirke i Paris … o.m.m.

Tak

Tak til kunstnerrefugiet “Fundacion Valparaiso”, Mojácar, Spanien, hvor fortællingen tog form under et stipendieophold i efteråret 2004.

Praktisk

  • storpolitik og politisk kunst
  • kærlighed og utroskab
  • krig og revolution
  • kristendom og ateisme
  • svigt og tilgivelse
  • rigdom og fattigdom

Hvad gør jeg ved en stor kvindeskikkelse?

Jeg indlever mig i mennesket bag personligheden. Ved en kombination af fakta og fiktion fortæller jeg et menneske frem på godt og ondt - skildrer en kunstner med store talenter, men også med skyggesider. Det sker med samtidens synsvinkel, men også med kant til den tid, som mine lyttere lever i.

Tak Dorte, for en fremragende aften med Frida Kahlo, det gør du altså bare SÅ godt! Tænk, hvis du ikke havde skiftet hest midt i dit liv, så var vi godt nok gået glip af noget! Jeg synes, videoen giver et fint indtryk af din “forestilling”, men “live” er bedre!