Slangerne i skabet

En personlig fortælling om fortielse, uforsonlighed og viljen til liv.

  • I barndomshjemmet i Thy blev min far som 2-årig udsat for en usynlig og invaliderende ulykke, der blev fortiet og fortrængt hele livet. Med base i Roskilde skabte han med storslået talent, flid og viljestyrke et internationalt erhvervseventyr i 60’erne og 70’erne. En utrættelig og generøs kæmper, som blev udsat for familiestrid og misundelse. Storhed og fald. Han døde som 61-årig.
  • Min mor var gårdmandsdatter fra Midtsjælland. En stolt og smuk kvinde, der som 12-årig tillagde sig en usømmelig korthårsfrisure og gennem hele sit 87-årige liv kæmpede mod stereotype roller. Alligevel tilpassede hun sig opgaven som medhjælpende hustru med rejser til alle verdens kontinenter, utallige timer i køkkenet og ved en sygeseng på Rigshospitalet.
  • Som enebarn bar jeg på fortielsens og uforsonlighedens afmagt. Midt i livet begyndte jeg at opbygge eget livsværk som mundtlig fortæller. Fortælling som overlevelse.
1. del i serien ‘Kvinde Minde’ – med inspiration fra Grundtvigs Mands Minde Foredrag.
Premiere:
Frederiksberg Sogns Menighedshus 27. september 2022.
Tidligere fortalt i uddrag:
  • FUV/ Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter i Løgumkloster
  • Dansk Forfatterforening, Seniorgruppen
  • Nordisk Fortællerseminar på Avnø

Praktisk

50 – 120 min.

Hvor kan du bruge en fortælling?

Mundtlig fortællekunst er en sansemættet oplevelse, fuld af nærvær og intensitet - og uden bog eller manuskript. Velegnet overalt, hvor mennesker mellem 3 og 100 år mødes for at få en varm og tankevækkende oplevelse:

  • Biblioteker, museer, skoler og gymnasier
  • Uddannelsesinstitutioner og læreanstalter
  • Virksomheder og organisationer
  • Konferencer, kurser og firmasammenkomster
  • Foreningslivet og folkeoplysningsområdet
  • Selskabslivet og ved mærkedage