Slangerne i skabet. En erindringsfortælling

I barndomshjemmet i Thy blev min far som toårig udsat for en usynlig og invaliderende ulykke: Min farmor stillede en flaske med få dråber ætsende natronlud fra sig på gulvet i bryggerset, og i et ubevogtet øjeblik greb drengen flasken og satte den for munden. Hændelsen blev fortiet og fortrængt hele livet. 

Min mor sagde kort før sin død: Jeg vidste intet om din fars sygdom, da vi blev gift. Han skjulte sit besvær med halsen.

Med base i Roskilde skabte min far et internationalt erhvervseventyr i 60’erne og 70’erne. En utrættelig og generøs kæmper, som blev udsat for familiestrid og misundelse. Storhed og fald. Dertil et svingdørsliv ind og ud af Rigshospitalet, han døde som 61-årig. 

Som enebarn bar jeg på fortielsens og uforsonlighedens afmagt. 

Da Corona lukkede landet, besluttede jeg at finde ud af, hvad der egentlig skete dengang for mange år siden … 

Som snart 75-årig føler jeg mig klar til at dele den grusomme historie.