Slangerne i skabet

40 år skulle gå, før jeg føler mig parat til at dele. Min far døde 31. januar 1982 …
I Coronatiden begyndte jeg at tage den historie i favn, som er en del af klangbunden i mere end 30 års mundtlig fortællekunst. 
Den underliggende fortælling, den skjulte fortælling, hvorpå alle mine fortællinger bygger:
  • Om min far, der som 2-årig blev udsat for en usynlig, invaliderende ulykke, som ingen i familien talte om. Alligevel skabte han med ukuelig viljestyrke et internationalt forretningseventyr i 60’erne og 70’erne. En utrættelig og generøs kæmper, som blev genstand for misundelse og familiestrid. Storhed og fald. Han døde som 61-årig.
  • Om min mor, der som 14-årig tillagde sig en usømmelig korthårsfrisure og resten af livet protesterede mod definerede roller. Alligevel tilpassede hun sig rollen som medhjælpende hustru i en global virksomhed med store rejser og oplevelser, utallige timer i køkkenet – og ved en sygeseng på Rigshospitalet.
  • Om enebarnet, der bar på hemmeligheder og fortielser … og endte med at fortælle historier for at overleve.

En erhvervs- og slægtskrønike. Et vidnesbyrd.